Det sker i juli…
Den 3. juli slår Galleri Langager dørene op for en ny spændende udstilling.
Sommerudstillingen varer fra 3. til 26. juli – og der er masser af små værker og spændende kunsthåndværk, som kan have interesse for både vestfynske borgere eller passe i kufferten hos sommergæsterne.
Med 87 kunstnere der er medlemmer af vores forening har vi gode muligheder for at præsentere skiftende og spændende udstillinger og vi er faldet rigtig godt til i vores nye omgivelser.
Se kunstnerne arbejde
På udvalgte dage i løbet af juli måned kan besøgende på det gamle mejeri på Helnæs møde arbejdende kunstnere udenfor mejeriet.
De næste kunstnere der arbejder i galleriet fra kl. 13.00 til 15.30 er:
fredag 17/7 – Lone Knudsen maler akryl
lørdag 18//7 – Lone Maj maler akvareller
søndag 19/7 – Mette Rubin snitter smykker og skulpturer af drivtømmer
Kommer der afvigelser i planen bliver det opdateret på vores Facebook og her på siden.
Vær kreativ med børnene
Der er gode muligheder for at I selv kan være kreativ med børnene – der kan købes små poser med kreative opgaver, og der er også en sjov udfordring til dem der har lyst.
Alle der køber et kreakit i juli får en gratis børne-sodavandsis.
Overraskelser på vej...
Vi kan allerede nu løfte sløret for at vi også i løbet af måneden har et par meget spændende overraskelser på vej.
Hold øje med vores facebookside og hjemmeside for nærmere informationer.
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.
KIG FORBI